”Le mois de la francophonie” står i år i tegneseriens tegn og giver jeres elever rig mulighed for at stifte bekendtskab med tegneserier fra den fransktalende verden.

1. Før dine elever ind i tegneseriernes verden ved at vise dem denne video i klassen, hvor den franske tegneserietegner Thierry Capezzone fortæller om sit arbejde, og om hvordan han tegner af ren og skær passion. 

I kan f.eks. arbejde med karakteristika ved arbejdet som tegneserietegner, beskæftige jer med, hvordan man laver en tegneserie eller studere det emnespecifikke ordforråd for tegneserier (une planche, une case, etc.). 

Videoen er tilgængelig med franske og danske undertekster.

 

 

2. Deltag i et onlinemøde mellem Thierry Capezzone og danske elever, som lærer fransk i skolen. Vælg mellem et møde fredag d. 24. marts og tirsdag d. 28. marts fra kl. 13.30  til 14.30.

Vi opfordrer jer derfor til at forberede nogle spørgsmål på forhånd med jeres elever til Thierry Capezzone, som han vil svare med ord og illustrationer!
 
Møderne vil hovedsageligt foregå på dansk.
 
 
Thierry Capezzone er en fransk tegneserietegner, som bor i Danmark.

I 2003 skabte han sammen med den danske tegneserieforfatter, Jan Rybka, tegneserien H.C. Andersen junior, som blev en kæmpe succes, og som blev udgivet i 2019 i USA.
Siden 2010 illustrerer han eventyrerne om Rasmus Klump.