Den Europæiske Sprogdag 2023
Den Europæiske Sprogdag fejres d. 26. september fra kl. 14.30 til 18.00 i Europa-Huset under temaet « Vi elsker sprog! »
Du kan høre inspirerende oplæg fra personer, som beskæftiger sig med sprog og sproglæring enten gennem forskning eller i praksis. Eftermiddagen vil blive krydret med en række sjove indslag, bl.a. “tungebrækkere” på 24 europæiske sprog, kåring af de bedste videoer, som børn og unge har lavet som led i vores videokonkurrence, og en bogudstilling med bøger på mange forskellige sprog.
Arrangementet afholdes i fællesskab af Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, ECML Kontaktpunkt Danmark, Det Nationale Center for Fremmedsprog og Institut français i Danmark.
Der er begrænsede pladser i Europa-Huset, så der gælder princippet “først-til-mølle”.
Vi glæder os til at se dig!
Find al information om videokonkurrence HER
Useful informations
Europa-Huset
26 Sep / 14:30 - 18:00
Gothersgade 115
1123 - København K