
Forord
Contes de la périphérie (Fortællinger fra periferien) er en dokumentarfilm om de franske forstæder, som er instrueret af Nikolaj Bendix Skyum Larsen. Den danske filminstruktør har givet nogle kameraer til nogle teenagere, som derefter har filmet sig selv og præsenteret sig i deres lejligheder og i forskellige situationer i deres hverdagsliv. De unge fortæller om deres liv, deres fritid, deres familier og deres boligkvarter.
Med afsæt i denne dokumentarfilm, har Institut français du Danemark udarbejdet et materialesæt, som er tilegnet folkeskole- og gymnasieniveau. Dokumentarfilmen er tilgængelig på CFU og på biblioteket på Institut français du Danemark.
Dokumentarfilmen er med danske undertekster og alle dialogerne er nedskrevet (med antallet af normalsider indikeret på siden « Introduction, table des matières »).
Opgaverne består af forskellige øvelser i kommunikationsfærdighederne mundtlig og skriftlig forståelse, samt mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed. Nogle opgaver er udarbejdet med inspiration fra principperne bag kooperative indlæringsprocesser for at stimulere eleverne. Eleverne opfordres til at tilegne sig kundskaber og udtryksfærdigheder og til at bruge dem aktivt.
Dette arbejde forbereder eleverne til de danske eksaminer (FSA, FS10, Fransk fortsættersprog).
Filmsekvenserne præsenterer unge franskmænd, som kommer fra fransktalende lande, og som har en anden levevis og en anden kultur end de danske elever.
Hver opgave på opgavearkene svarer til en ny fremvisning af en filmsekvens:
1. « Qui est-ce ? » = 1. fremvisning
2. « Se présenter » = 2. fremvisning
3. « Son quartier » = 3. fremvisning
Alle opgavearkene er udfærdiget efter samme model, for at give eleverne mulighed for at tilegne sig et basisordforråd inden for centrale og nære emner, samt mulighed for at opbygge en hvis automatisme og for at anvende relevante kommunikative strategier.
Afsnittet « Pour aller plus loin » giver eleverne mulighed for at bruge deres mundtlige og skriftlige udtryksfærdigheder, og for at anvende it og mediers muligheder.
Hver filmsekvens handler om forskellige emner (familien, fritid, boligkvarteret, arbejde…) og kan anvendes separat.
Den opgave del, som hedder « Compléments de cours » kommer med forslag til andet skriftligt materiale, som underviseren kan bruge i undervisningen, hvis vedkommende ønsker at arbejde videre med følgende emner: unge, forstæder, samfundsforhold i fransktalende lande
Tak til Danièle Eychenne og Dea Jespersen for deres hjælp til folkeskoledelen, A1-A2.
Tak til Mimi Sørensen for hendes hjælp til gymnasiedelen, B1.
Ressources pédagogiques
Har du lyst til at dele spændende links? Kontakt os her.
Har du lyst til at dele spændende links?
Kontakt os her.